Ved denne opgave har vi stået for anlæg af indkørsel og forhave i samarbejde med havearkitekt Tor Haddeland fra DesignHaver ApS. Opgaven har omfattet:
- Cortenstålsvægge
- Granitplanker
- Granittrapper
- Granitfliser
- Beplantning (træer, buske, bunddække)
Kunden havde netop lavet en omfattende renovering af huset og ønskede derfor at give have og indkørsel et løft, så de fik et elegant, tidssvarende look, der passede til husets nye udseende. Haven er anlagt ud fra Tor Haddelands tegninger og projektering med mindre tilpasninger undervejs.